Zoneterapi

Tryk under fødderne - som helbreder
  • Har du en fornemmelse af at være lidt ude af balance?
  • Måske har du symptomer som ikke er relateret til direkte sygdom, men føles mere som om kroppen har svært ved at følge med?
  • Har du f.eks. brug for et styrket immunforsvar?
  • Eller har du bare lyst til at give din krops indre systemer en håndsrækning, for at den kan fungere ekstra godt i et travlt liv?

Zoneterapien aktiverer reflekszoner under fødderne, som korresponderer med indre organer, hormonsystem, immunforsvar, fordøjelse m.m. Når et kropsområde eller organ bliver svækket eller belastet, er de respektive fodzoner ofte ømme. Filosofien bag zoneterapi er baseret på samme principper som akupunktur. Det er gammel visdom om kroppen, som bruges til at bringe balance og optimere kroppens energiflow.

Zoneterapi gives enten som en behandling for sig, eller som en kombi-behandling, sammen med massage, hvilket er særligt populært.

Danmark er førende på europæisk plan inden for forskning i zoneterapi, og de videnskabelige forsøg viser god effekt på en lang række lidelser.

Det er  ikke lovligt at love bedring af deciderede sygdomme gennem zoneterapi, men vi oplever at mange kunder er rigtig glade for behandlingerne, og føler sig godt tilpas bagefter.

  • Prisen for Zoneterapi og kombination af Massage/Zoneterapi er den samme som for ren massage (se “behandlingstilbud og priser”).
  • Kombi-behandlinger har minimum varighed på 70 min.

Babyzoneterapi

Lær at give din baby zoneterapi

Baby-zoneterapi er en god ting selv at kunne, hvis man har en lille. Derfor tilbyder Søllerød Massage noget helt særligt: Undervisning, så du selv kan give behandlingen med effektivt interval der hjemme.

 

En super gave til nybagte forældre! Og det er ikke så svært, for der medfølger en overskuelig oversigt og det er muligt at filme behandlingen med jeres eget camera, så det er let at komme igang.

 

Det anbefales at komme 2 gange af 50 min. – med baby naturligvis! Medbring også gerne en hjælper, så du er sikker på at der er ro til forklaringerne, hvis den lille bliver træt eller ked af det.