Engagement og kvalitet

Lidt om kvalitet, hvem vi er, og vore kunder

– Jeg elsker at bidrage til livskvalitet hos mine kunder, for det er noget jeg selv værdsætter meget i mit liv.

Jeg hedder Thomas, og har tre dejlige børn fra mit tidligere ægteskab.

Jeg har Huset for Velvære og Livskvalitet, på Svalegabet 12, i Søllerød.

Det er et sted, hvor jeg både tjener vores levebrød, og udfolder min interesse – på samme tid.

En stor del af vore firmaers overskud, har jeg i mange år brugt på videreuddannelse – fordi jeg synes det er så spændende, at jeg bare ikke kan lade være. Derfor har jeg længere uddannelser end de fleste andre lægeeksaminerede massører.

Jeg har blandt andet disse uddannelser indenfor kropsbehandling:

  • Afspændingspædagog / psykomotorisk terapeut, dap / 3½ års-uddannelse, Skolen for Kropsdynamik
  • Bodynamic – kropsterapi og muskeltest / exam. full bodymap
  • Anatomi, fysiologi og sygdomslære, på sygeplejeniveau

Desuden er vi også certificerede indenfor kropspsykoterapi – Bodynamic Psykoterapi, m.m. som vi også praktiserer i Huset for Velvære og Livskvalitet.


Hvilke slags massage giver vi:

Da vi begge er bredt uddannet benytter vi et bredt spekter af teknikker og håndgreb indenfor fysiurgisk massage, dybdemassage, sportsmassage, afspænding, akkupressur m.m. som kombineres individuelt, for at få den bedste effekt i hvert enkelt tilfælde.

Vi har ry for at vores massage er specielt dybdegående og effektfuld, samtidig med at den er dejlig og afslappende. (Læs hvad vores kunder selv siger!)

Vi har sammen udviklet en særlig lavastensmassage-teknik, som er dybere og mere effektiv end klassisk hot-stone behandling. Derfor indgår lavastensmassage i de fleste behandlinger, som led i at varme musklerne op og få nervesystemet til at slappe af. De fleste af vores kunder elsker det!

Desuden tilbyder vi også zoneterapi, afspænding, par-massage og 4-håndsmassage, som det er muligt at læse mere om i hjemmesidens menu.

 

 

 

fod-faar-zoneterapiparmassage-for-to

 

 

 

 


Hvad lægger vi særlig vægt på hos Søllerød Massage:

Vi lægger først og fremmes vægt på at kende vores kunder godt, så vi kan tilrettelægge behandlingen med individuelt fokus på særlige problemer, udfordringer, ønsker og behov.

Det betyder at vi ikke giver “standard behandlinger” men konstruerer en skræddersyet løsning i hvert enkelt tilfælde. Vores mål er at alle kan mærke de får særbehandling!

Faglighed og kompetence er noget vi vægter højt og sætter en ære i. I modsætning til mange andre klinikker, står vi altid selv for behandlingen.

Det giver os arbejdsglæde, når vores engangement og mange års erfaring, kommer vores kunder til gode!


Hvem er vore kunder:

Vore massage-kunder er hovedsalig velfungerende og tilfredse mennesker – som gør hvad der skal til for at de kan ha´det godt.

Og selvfølgelig kan de have perioder, hvor kroppen udfordrer dem – eller hvor livet udfordrer dem, og det giver gener i kroppen.

Det er ikke sådan at man aldrig får ondt, fordi man går til massage… Men det er almindeligt, at man hurtigere kommer over det der dukker op, samtidig med at man i høj grad også forebygger!

Kønsfordelingen blandt kunderne her i huset, er nærmest lige. Det er nok er lidt usædvanligt at vi også har mange mandlige kunder, men de siger, at det er fordi de godt kan li´at massagen ikke er overfladisk, men virkelig løsner deres spændinger.
kvinde-modtager-ansigtsmassage
Aldersfordelingen spreder sig hovedsaligt fra 35-80 år. Men der er også unge mennesker, der elsker at komme ind imellem, f.eks. i forbindelse med eksamenslæsning, og som f.eks. har massage-gavekort på ønskelisten til jul og fødselsdag.

I øvrigt, har vores kunder en stor geografisk spredning. Det er langt fra alle der kommer fra Rudersdal, men en del har tilsyneladende ikke noget imod at køre turen helt fra Roskilde, Valby, København og Hillerød m.m.m. for at få behandling hos os!

Generelt henvender vi os til mennesker, som prioriterer deres velvære, og kan mærke hvad det betyder for deres livskvalitet, at have en krop der har det godt!


Hvorfor vi anbefaler ”forløb” fremfor at man bestiller en tid en gang imellem?

Kvinde-strækker-arme-imod-himlen-i-velbehag

Vores mange år som behandlere har lært os, at den største effekt af massagen, helt tydeligt opstår hos dem, der vælger massagen som en forebyggende livsstil.

Der er tydelig forskel på om man impulsivt kommer til massage, når skaden ér sket og ubehaget driver en til at finde “nødhjælp”, eller om man har gjort op med sig selv, at velvære er vigtigt og derfor er klar til at tage sig selv alvorligt og vælger at være på forkant.

Vi oplever at de kunder der vægter kvaliteten af deres liv som yderst dyrebart, også er dem, som virkelig er klar til at sørge for sig selv og gøre hvad der skal til for at de kan ha´ det godt! Det er en prioritering af tid og penge og en investering i sig selv!

Fordi vi elsker at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes, vil vi gerne invitere vi dig, til at tage stilling og gøre din prioritering op:

Er du villig til at tage dig selv alvorligt og er du klar til at gøre noget aktivt, for at øge dit velvære og din livskvalitet? – Hvad kunne være første skridt for dig?

 

 

.